Landsdelsmesterskab den 27. og 28. august 2022
Landsdelsmester 2022 for Eftermiddagshold HB Petanque BK7 fra venstre Alex Nicolajsen, Birte Grønhøj, Leo Grønhøj og Helge Pedersen.
Ved DGI´s landsdelsmesterskab 2022 løb HB Petanque med 2 mesterskaber og andre fine placeringer.
Den 27. og 28. august afholdte DGI-Nord sit landsdelsmesterskab 2022 på Dall-Ferslev petanquebaner.
Der blev dystet om 4 mesterskabstitler i Eftermiddagsrækken, C-rækken, B-rækken og A-rækken, hvor HB-petanque var repræsenteret med 5 hold i tre af rækkerne.
I Eftermiddagsrækken havde HB Petanque 2 hold med.
BK7 med Birte Grønhøj, Alex Nicolajsen, Leo Grønhøj og Helge Pedersen blev landsdelsmestre og hjemførte mesterskabspokalen til klubben.
Det andet hold der deltog i Eftermiddagsrækken var BK4 med Helle Grøn, Nang Willadsen, Sys Mortensen og Jan Dammand, der endte på en flot 4. plads.
I B-rækken var HB Petanque repræsenteret med 1 hold.
HB3 med Kurt Bach, Lotte Hyrup, Margith Christensen og Tage Grøn, der efter en suveræn turnering fortjent vandt mesterskabet.
Landsdelsmester 2022 for B-hold HB3 fra venstre Margith Christensen, Lotte Hyrup, Tage Grøn og Kurt Bach.
I A-rækken havde HB Petanque 2 hold med. Sidste års vinder BK2 blev slået på målstregen og fik en superflot 2. plads.
HB Petanques BK2´s hold havde besætningen Birte Svanholm, Birthe Petersen, Steen Willadsen og Leif Petersen.
Det andet HB Petanquehold i A-rækken var BK1 med Per Larsen, Else Eliasen, Børge Eriksen og Knud Pedersen. Holdet kæmpede sig frem til en 6. plads.
2
Landsmesterskabets 2. plads i A-rækken HB Petanque HB2. fra venstre Birte Svanholm, Steen Willadsen, Leif Petersen og Birthe Petersen.
I DGI´s Limfjordsturnering var der 115 hold fra klubber i hele Nordjylland, som kæmpede om de fire mesterskabstitler.
Af de 4 titler havde HB Petanque kun mulighed for at opnå 3 titler, da de ikke var repræsenteret i C-rækken.
HB Petanque var tæt på at løbe med alle titlerne, da klubben kom hjem med 2 titler af tre mulige, samt en 2. plads i A-rækken.
Vi i Hadsund Boldklub Petanque kan kun være stolte og særdeles tilfredse med de strålende resultater, som vores spillere har præsteret.
Hadsund Boldklub Petanque løb med to mesterskaber, en andenplads, en fjerdeplads og en sjetteplads, så det er en turneringssæson, der værd at huske tilbage på.
Resultaterne viser, at Hadsund Boldklub Petanque er med helt i toppen af nordjysk petanque, hvilket skyldes en ihærdig og målrettet indsats fra spillernes side.
Fra en stolt bestyrelse skal der lyde et stort tillykke til spillerne med de flotte resultater, som vi håber, kan være til stor inspiration for andre i klubben.