Menu

Hadsund Open 2022

image
20. september 2022 kl. 17:12

Fra venstre ses

Tommy Kaae og Johny Lorentsen Hellum, vinderen Jytte Kling Nielsen og Knud Madsen Dall-Ferslev, Birte Svanholm og Steen Willadsen HB Petanque

 

 

Vinder fundet af Hadsund Open 2022 på Hadsund Stadion 

 

Hadsund Boldklubs Petanqueafdeling har søndag den 18. august afholdt det årlige Hadsund Open stævne på Hadsund Stadions cindersbane.

Der var deltagelse af 32 hold med 64 deltagere.

Der deltog 19 hold fra 10 forskellige petanqueklubber fra Nordjylland og Midtjylland og 13 hold fra HB Petanque.

Stævnet blev spillet over 5 kampe, 3 om formiddagen kun afbrudt af en dejlig frokost med frikadeller og kartoffelsalat. Herefter blev de sidste 2 kampe afviklet.

Der blev fra starten spillet med fairness og højt humør og ikke engang en enkelt regnbyge kunne stoppe spillernes lyst til at dyste om Hadsund Open´s eftertragtede pokal og de fine vinpræmier, som de otte bedst placerede hold fik.

Resultatet af spillernes 5 timers anstrengelser blev, at Dall-Ferslev Petanqueklub med Jytte Kling Nielsen og Knud Madsen løb med pokalen lige for næsen af HB Petanques stærke par Birte Svanholm og Steen Willadsen, efterfulgt på tredjepladsen af Hellums Tommy Kaae og Johny Lorentsen.

På de efterfølgende pladser kom:

  1. pladsen Lotte Hyrup og Else Eliasen HB Petanque
  2. pladsen Birthe Petersen og Leif Petersen HB Petanque
  3. pladsen Helle Jensen og Karina Wenneberg SMIFF
  4. pladsen Grethe Andersen og Niels Andersen Arentsminde
  5. pladsen Leo Grønhøj Jensen og Kurt Bach HB Petanque

Efter præmieoverrækkelse og en dejlig dag med en masse spil, snak, kaffe og kage drog de 64 trætte spillere hver til sit.

Det var helt igennem et veludført stævne, som blandt andet skyldtes den store indsats, de mange frivillige som med et stort smil var med til at servicere og betjene spillerne.

Et afviklet stævne som HB Petanque kun kan være stolt af. 

Luk