Menu

Forældrefolderen


Fair - play i sporten


I HB Fodbold vil vi gerne opfordre til at de 10 bud, som DBU har udviklet til at sikre Fair-play på sidelinjen, efterleves i alle kampe.

Mor og far er uundværlige medspillere for børnefodbolden.

Forældreengagement er en kæmpe ressource og gave til fodbolden. Vi deler en fælles passion.

Det er nødvendig at børn får opbakning hjemmefra, når de spiller fodbold. Det fremmer motivationen for børnene, giver tryghed og er med til at skabe fundamentet for en livslang tilknytning til et aktivt foreningsliv.

Engagerede forældre er en styrke for afviklingen af daglige klubarbejde og er ofte en hjælpende hånd for træneren m.v. Derfor er det vigtigt med en god kontakt og et højt informations niveau til forældregruppen.

Det er et godt udgangspunkt, at forældrene er engagerede. Men engagementet kan kamme over, hvis aggressive voksne f. eks. overfuser dommeren, eller hvis en far konsekvent driver sin søn fremad på banen med råb og direktiver, eller hvis kampens resultater pludselig kommer til at spille en uforholdsmæssig stor rolle for de voksne.


De 10 Forældre Bud


  1. Mød op til træning og kamp - dit barn sætter pris på det
  2. Forhold dig i ro på sidelinjen - lad børnene spille
  3. Ophold dig kun langs den ene sidelinje - og i god afstand til trænere og spillere
  4. Respekter trænerens beslutninger - vær positiv og støttende
  5. Respekter dommerens beslutninger - se på dommeren som en vejleder
  6. Skab god stemning ved kampene - byd f. eks. udeholdets forældre på kaffe
  7. Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke om resultatet
  8. Sørg for rigtig og fornuftig udstyr - overdriv ikke
  9. Bak op om holdets og klubbens arbejde - din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn
  10. Husk på, at det er dit barn der spiller fodbold - ikke dig!

 

Få mere information om forældrefolderen på DBU's hjemmeside

Luk